4_small

Om håndhygiejne

At have en god håndhygiejne er én af de nemmeste måder at undgå infektioner på og er derfor en af vores vigtigste hverdagsrutiner. Vores hænder er i konstant kontakt med både genstande og personer, og rundt omkring os findes der mikroorganismer, som sætter sig på hænderne ved denne kontakt. Og det kan føre til sygdomme, når vores hænder derefter kommer i kontakt med øjne, næse eller mund.

En god håndhygiejne i hverdagen og på offentlige steder, som fx arbejdspladser, skoler, sygehuse eller lufthavne, har stor betydning for, at vi kan holde os raske. Med et så enkelt kneb som at vaske hænder grundigt med sæbe og varmt vand kan infektioner og andre dårligdomme undgås. Nedenfor findes der flere tips og spændende fakta om, hvordan man kan få en raskere hverdag!

Vidste du, at …

… fugtige hænder lettere spreder bakterier ved kontakt med andre?

… otte ud af ti infektionssygdomme spredes direkte eller indirekte via hænderne og kan tilskrives dårlig håndhygiejne?

… vira kan overleve i op til 72 timer på almindelige overflader som vandhaner og køkkenborde?

… de fleste infektioner, ca. 80 procent, overføres direkte eller indirekte via hænderne?

… hygiejne er græsk og betyder helbred? God håndhygiejne er helt enkelt vejen til et bedre helbred!

Til dig, som arbejder med hygiejne: