passengers-1150043_1920

Den kollektive trafik – en bakteriebombe

Har du nogensinde følt dig beskidt efter at have holdt i stangen i bussen? Hver dag pendler hundredtusindvis af mennesker i Danmark til og fra arbejde med den kollektive trafik. Med så mange mennesker i bevægelse er bakteriespredning et faktum. Men hvor mange – og hvilke – bakterier forekommer der egentlig i den kollektive trafik?

Bare i København rejser over 180.000 personer med S-toget hver dag, hvilket gør det til en bakteriebombe. Men hvor mange bakterier findes der egentlig på fx håndtag eller sæder i den kollektive trafik? Dette fandt et forskerteam fra Cornell University i USA ud af, da de gennemførte en undersøgelse af bakterieforekomsten i New Yorks undergrundsbane.

Det lykkedes for forskerteamet at identificere 562 forskellige bakterier i New Yorks undergrundsbane, hvoraf mindst 67 er relaterede til forskellige typer sygdomme. Et par eksempler på disse bakterier er:

·   Staphylococcus aureus, der er en almindelig madforgiftningsbakterie, som forårsager diarre og opkastning

·   Bacillus cereus, der også er en almindelige madforgiftningsbakterie

·   Aerococcus viridans, der er en bakterie, som forårsager blærebetændelse
 

Det kan virke umuligt at undgå at røre ved noget i den kollektive trafik eller at udsætte sig selv for bakterier. Men vi har tre enkle og håndfaste råd til, hvordan du kan minimere risikoen for at udsætte dig selv for sygdomme.

1.  Undgå at klø dig i ansigtet, hvis du har rørt ved håndtag eller andre ting i offentlige miljøer. Især øjne, næse og mund.

2.  Gør det til en vane at vaske hænderne omhyggeligt med sæbe og varmt vand, efter du har rejst med kollektiv trafik.

3.  Afslut med at tørre hænderne med papirhåndklæder. Det er mere hygiejnisk end at lade hænderne lufttørre.

Her på www.thehandeffect.com finder du flere gode tips og råd til, hvad du kan gøre for øge chancerne for, at du holder dig rask. Du kan også Synes godt om os på Facebook for at få flere gode råd.